Sommer events i dejlige Frederiksværk
Sommermarked & Onsdagsmarkeder..
Sommer i Frederiksværk
I 2026 er vi (foreløbig) klar med to forskellige events der fordeler sig over 8 sommerdage.
Classens Sommermarked 10. – 11. juli er en hyggelig begivenhed med aktiviteter for børn og voksne. Markedet byder typisk på boder med kunsthåndværk, unika varer, mad og drikke mm. Der er underholdning for både børn og voksne i løbet af de to markedsdage. Et samlingspunkt for både lokale og turister, hvor man kan mødes, gøre gode handler og nyde den gode stemning. Klik på “Sommermarked” linket for at udstillere og dagsprogrammerne.
Frederiksværk Onsdagsmarked afholdes alle onsdage i juli og 1. onsdag i august. Vi hygger med loppeboder på torvet og ned gennem gågaden. Der er livemusik og underholdning for børnene. Se mere på linket “Onsdagsmarked”





Vil du være med?
— Book et stade
Hvad enten du syr børnetøj, laver keramik eller en god snaps eller honning er du meget velkommen til at ansøge om en stand på Classens Sommermarked.
Vi har også stande med varer der ikke er egen produktion, men som stadig holder et højt kvalitetsniveau.
Se mere om vilkårene ved at klikke på “tilmelding” under punktet Sommermarked i menuen i toppen.
Under menupunktet Onsdagsmarked kan du læse mere om deltagelse på disse dage.
— Bliv Sponsor!
At sponsorere sommer events i Frederiksværk er en investering i lokalsamfundet og i byens fællesskab. Kultur koster penge – artister, lyd, lys og strøm skal betales for at skabe gode oplevelser.
Med sponsorstøtte kan arrangementerne vokse og tiltrække endnu flere gæster til byen.
Samtidig får virksomheder synlighed og viser, at de bakker op om fællesskab, liv og udvikling. Læs mere om sponsorater i menuen under “vores sponsorer”
— Bliv Frivillig
Bliv frivillig hjælper til vores sommerevents i Frederiksværk og vær med til at skabe liv og fællesskab i byen. Alle på holdet arbejder frivilligt og vores events er non profit, der er ingen der skal tjene penge, et evt. overskud går tilbage til nye tiltag.
Som frivillig er du en vigtig del af holdet bag oplevelserne – fra opsætning og praktisk hjælp i boderne til at vise stadeholdere og besøgende godt på plads.
Du får nye relationer, gode grin og en særlig oplevelse af at gøre en forskel. Sammen skaber vi uforglemmelige sommerdage. Bliv en del af vores frivillige her: LINK (facebook gruppe)
Arrangør Frederiksvaerk Handel: Har du spørgsmål til vores events, så brug venligst kontakt siden.
Tak for 2026 støtten til Halsnæs Kulturelt Samråd




